Customer Success Advisor
Customer Success Advisor
Vil du være den, modebrands går til, når deres forretning skal køre?
Hos Traede driver nogle af Nordens mest spændende mode- og livsstilsbrands hele deres B2B- og B2C-salg: ordrer, lager, webshop og integrationer til lagre og retailere. Vi er en del af Duett Software Group, og vi søger en Customer Success Advisor til vores team i København.
Rollen
Du bliver en del af vores Customer Success team, som hver dag hjælper brands med at få Traede til at køre. Det meste af din tid går med at løse brandenes henvendelser på mail og telefon. Det spænder fra hurtige spørgsmål til sager, hvor du skal grave dig ned i data og integrationer for at finde årsagen. Du kommer tæt på hele deres forretning, fra ordren bliver lagt, til varen er leveret.
En typisk uge kan byde på:
At besvare og løse henvendelser på mail og telefon i vores åbningstid
Finde ud af, hvorfor et brands lagertal ikke matcher lageret, og få det rettet
Hjælpe et brand med at få deres ordrer til Boozt eller Zalando til at flyde
Guide brugerne i, hvordan de får mest ud af Traede
Tage fejl og ønsker med til produkt og udvikling og følge dem, til de er løst
Holde vores vidensbase opdateret, så brandene kan hjælpe sig selv
Vi forestiller os, at du:
Har erfaring fra kundeservice, support eller drift, f.eks. i en SaaS-virksomhed, hos et brand, i fashion retail, i e-commerce eller på et lager
Har arbejdet med systemer som ERP, kassesystem, webshop, WMS eller økonomisystemer og kan lide at forstå, hvordan de hænger sammen
Fejlsøger struktureret og giver ikke op, før du har fundet årsagen
Trives i dialogen med kunder
Taler og skriver flydende dansk, fordi de fleste af vores kunder er danske, og har et godt engelsk
Er nysgerrig, tager ansvar og er god til at samarbejde
Du behøver ikke komme fra modebranchen. Har du erfaring fra et brand eller fra fashion retail, er det et plus, men vi lærer dig branchen. Det vigtigste er, at du har flair for systemer og kunder.
Hvad vi tilbyder:
En lærerig rolle i en tech-virksomhed i vækst
Dygtige og engagerede kolleger
En kultur med høj fart, flad struktur og godt humør
Kontor midt i København med frokostordning og frynsegoder
Ansøgningsproces:
Vi gennemgår ansøgninger løbende
Forventet opstart: januar 2027
Send dit CV og et link til din LinkedIn-profil
Processen består af en kort telefonsamtale, to interviews og en test
- Avdeling
- Traede ApS
- Role
- Customer Success
- Location
- Traede